|
Lidt om arrangørerne, Esther og Orla Villekjær
Vi har siden 1981 været præstepar i Sdr. Felding
og Troldhede sogne. I løbet af disse år har vi
været rejseledere for Felix Rejser på ture til
Israel, Tyrkiet, Tyskland, og Egypten.
Herudover har vi selv arrangeret sogneture
til Norge, Tjekkiet og Polen.
Da vores datter så i 2006 blev gift med
vores guide på flere Egyptensture, egyptolog
Wessam Youssef (se billede yderst til højre),
så har vi fået mod på og lyst til i samarbejde
med ham og Sami Mina at arrangere rejser til
Egypten, idet vi nyder godt af Felix Rejser som
teknisk arrangør.
Sami Mina er vores svigersøns mangeårige ven og har i årevis været professionel rejseagent med rigtige kontakter til rigtige priser, hvilket kommer vores tur til gode.
|
Kultur og religion
Billederne her på siden illustrerer det
indhold, vi har valgt at fylde ind i
turen:
Tut Ankh-Amon: vi møder den gamle
fascinerende egyptiske kultur i mange
afskygninger.
Al Azhar-parken med moskeerne i
baggrunden: Vi oplever den moderne
egyptiske virkelighed, hvor islam er
herskende.
Den hængende kirke: Vi sætter særligt
focus på den egyptiske kirke og
kristnes liv under islam.
Nilkrydstogt: Vi oplever, hvordan
Nilen giver Egypten en helt særlig
skønhed
Hoteller: vi har valgt nogle skønne
ydre rammer for vores tur, hvor vi
efter en indholdsmættet dag kan glæde
os til at nyde et godt køkken, dejlige
værelsen og skønne faciliteter
Velkommen!
| Som det fremgår af programmet skorter det ikke på kulturelle oplevelser. Civilisationens vugge stod i Egypten, og turen giver et godt og fascinerende indblik i de gamle egypteres tro. Abraham, Josef og ikke mindst Moses var i Egypten på historisk set centrale tidspunkter. Og som bekendt opholdt Guds egen Søn sig i Egypten i de første år af hans levetid, hvilket spiller en stor rolle i den egyptiske kirkes selvforståelse. Der findes således en pilgrimsrute rundt i Egypten på de steder, hvor Jesus opholdt sig sammen med sine forældre.
Men selv om hovedvægten på turen ligger på Egyptens fortid, så giver vores kontakter os en enestående mulighed for at give rejsedeltagerne et godt indblik i situationen for den egyptiske kirke, som i dag presses meget af de islamiske magthavere.
Alt i alt føler vi selv, at vi kan tilbyde en ganske usædvanlig tur til en ganske favorabel pris, - takket være Wessam og Sami.
Kontakt
Du er altid velkommen med spørgsmål eller for at høre nærmere på tlf. 97198091 eller på mail: orvi@km.dk



|
Egyptolog Wessam Youssef
er vores guide på hele turen.
Agent Sami Mina har ansvaret for alle aftaler i Egypten
Felix Rejser
er teknisk arrangør af turen
__________________________

Den hængende kirke i Cairo

Efter en spændende dag står et 5-stjernet køkken parat .... |